Spar Nord Fonden støtter nyt forskningsprojekt, der skal hjælpe virksomheder til at producere mere bæredygtige og holdbare produkter

“Designet til at holde” hedder forskningsprojektet, som Spar Nord Fonden har støttet med knap 2 millioner, og som har vakt stor interesse fra både danske og internationale virksomheder.



Peter Byrial Jensen, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet

Mange produkter er designet til kun at leve 1 til 3 år, og forbrugere smider derfor dagligt ting væk, som det har kostet dyrebare materialer og ressourcer at producere. Danske forskere har nu – med støtte fra Spar Nord Fonden – sat sig for at hjælpe virksomheder med at skabe produkter, der lever længere. Og internationale virksomheder er ivrige efter at deltage i projektet.

                                                           

Over de seneste 30 år er mange produkters gennemsnitlige levetid faldet markant. Det viser forskningsresultater udgivet af den britiske konsulentvirksomhed Brook Lyndhurst. I dag er den forventelige levetid for eksempelvis en smartphone 1 til 2 år, en cykel 3 til 4 år og en vaskemaskine 5 til 6 år.

                                                           

Virksomhederne producerer med andre ord produkter, som efter få år ender i storskrald, selvom de har kostet dyrt på miljøkontoen. Derfor har Peter Byrial Jensen, der er ph.d.-studerende på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet, sat sig for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at kortlægge deres potentiale for omstilling til en mere bæredygtig forretning. Projektet bliver realiseret med støtte fra Spar Nord Fonden, og virksomhederne er ivrige efter at deltage:

                                                           

- Ligegyldigt hvor gode vi er til at bortskaffe, sortere og genanvende vores affald, så kalder situationen med vores korte produktlevetider på handling, siger Peter Byrial Jensen.

                                                           

- Udfordringen med de korte produktlevetider skyldes ikke bare forbrugsadfærd. Faktisk konkluderer en rapport udgivet af Europa-Kommissionen, at 77 procent af de europæiske forbrugere ville foretrække at få repareret deres produkter fremfor at smide dem væk. Et af problemerne er bare, at mange produkter er designet til en kort levetid, og det derfor ikke kan svare sig at reparere eller opgradere dem, tilføjer han.

 

Engagement fra Porsche og andre internationale virksomheder

Flere internationale virksomheder som Porsche, Miele, Danfoss, Hydrema og Nilfisk har deltaget i projektet med stort engagement fra øverste ledelseslag:

                                                           

- Det overrasker mig, hvor sultne virksomheder er efter at engagere sig og blive klogere på at skabe bæredygtige produkter. Det har været særdeles nemt at få deres opmærksomhed, og jeg har oplevet, at rigtig mange faktisk tager nogle meget dyre valg, som kan siges at være imod al forretningsfornuft i forhold til bundlinjen på kort sigt. Men i stedet tør de kigge ind i et meget større perspektiv og agere efter en mere langsigtet strategi, der både er god for bæredigtigheden og for virksomheden, fortæller Peter Byrial Jensen og fortsætter:                                                                                    

- Det betyder i praksis, at de vækster mindre i en periode, end hvad de reelt kunne have gjort, hvis de havde valgt en mere kortsigtet strategi. Men selvom kompleksiteten er høj, er velvilligheden stor.

 

360 graders analyse

Ifølge Peter Byrial Jensen kræver det en længere proces at omstille sig fra at producere produkter med kort levetid til lang levetid. Både når det kommer til at forandre forbrugernes adfærd og indstilling til produktet, men også når det handler om måden, virksomheden udvikler og producerer på. Derfor har han udarbejdet værktøjet The LaST-Toolkit, som hjælper de små og mellemstore virksomheder i processen:

                                                           

- Når jeg mødes med den enkelte virksomhed til workshops, bruger vi værktøjet til at kortlægge deres muligheder for at skabe størst mulig forandring med mindst mulig adfærdsændring. Det kræver samarbejde med flere sider af forretningen – både inden for udvikling, produktion, ledelse og marketing – og på den måde får vi skabt et overblik over, hvor de får mest ud af at bruge deres kræfter, hvordan de konkret kan gøre det, og hvordan de skal fortælle forbrugerne om det.

                                                           

- Der er ikke nogen ’one size fits all’ her, men værktøjet kan lede hen til, hvor kernen ligger for den enkelte virksomhed, lyder det fra Peter Byrial Jensen.

 

Bæredygtig møbelindustri

En af de danske virksomheder, som har deltaget i projektet og arbejdet fokuseret med langtidsholdbarheden af deres produkter er møbelvirksomheden Bent Hansen. Her ser de sig selv som en del af en forholdsvis konservativ branche, der lever af at producere kvalitetsmøbler, men som også sviner meget, og dermed bør arbejde på at skabe en mindre miljøbelastende forretning:

                                                           

- Enhver møbelvirksomhed kan komme og sige, at de anvender kvalitetsmaterialer og gode råvarer. Men hvad er gode materialer så egentlig, og hvordan arbejder vi bæredygtigt med dem? Det er den slags overvejelser, vi er dykket ned i, fortæller Jonas Svendsen, der er industriel designer hos Bent Hansen.

                                                           

- Vi har i processen bevæget os fra et meget overordnet niveau og helt ned i vores design- og produktionsprocesser. Helt konkret arbejder vi eksempelvis med, hvad det for vores vedkommende vil sige at skabe bæredygtige produkter. Vores valg af god stålkvalitet, solide træsorter og den bedste type læder giver møbler, der ældes smukt med patina. Det giver også mulighed for at skabe et bord, hvor basen – eller understellet – kan holde i 100 år, mens bordpladen kan skiftes ud, hvis man ønsker det. Og det er så opgaven at få det kommunikeret, så slutbrugeren er med på det. Uden at det kommer til at lyde som floskler.

                                                           

Jonas Svendsen peger desuden på, at det ikke bare handler om at skabe produkter, der fysisk kan holde i generationer, men at der også ligger en opgave i at designe, så møblerne forbliver interessante rent æstetisk. Begge dele vil alt andet lige have en effekt på prisen:

                                                           

- Det er vores klare opfattelse, at forbrugerne i stigende grad bliver bevidste om bæredygtighed, og at mange er tilbøjelige til at købe møbler, der kan gå i arv, selvom de koster mere. Og så må vi også som virksomhed overveje, om vi i fremtiden skal tage vores møbler tilbage, når det er tid til reparation, opgradering eller ejerskifte.

 

For Danmark peger pilen indad

Louise Møller Haase er lektor på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet og idékvinde bag projektet. Ifølge hende er omstillingen relevant for netop danske virksomheder, idet vi ser ind i en fremtid med mere produktion i Danmark og resten af Europa af hensyn til ressourceforbrug:

                                                           

- Mange af de produkter vi tidligere har købt – og stadig gør – er drevet af lave lønninger og en ublu omgang med ressourcer. Her er spørgsmålet så, hvad vi kan tilbyde i Danmark, som man ikke kan i Østen, siger hun.

                                                           

- Vi har en tradition for at skabe produkter af høj kvalitet og få brands til at gro gennem mange år og blive verdenskendte. Vores kvalitetsprodukter er elsket gennem et langt ejerskab og ikke bare i butikken. Dén tilgang er essentiel i omstillingen til mere bæredygtige forretninger. Vi skal stadig tjene penge, men vi må i fremtiden i højere grad leve af services, vedligeholdelse og reparationer i stedet for af det enkelte produktsalg.

                                                           

Ifølge en rapport udgivet af den britiske fond Ellen MacArthur Foundation kommer 25 procent af verdens energiforbrug af de produkter, vi fremstiller.