Når du har modtaget støtte
Hvis du ønsker at kommunikere med Spar Nord Fonden, tilgå din ansøgning eller anmode om udbetaling af donationen, skal du logge ind på din profil på Spar Nord Fondens ansøgningsportal.
Synliggør jeres projekt
Nævn Spar Nord Fonden
Spar Nord Fonden opfordrer alle donationsmodtagere til selv at kommunikere om deres projekt og synliggøre det for omverdenen. På den måde kan andre blive inspireret af projektet og til at søge midler fra Spar Nord Fonden.
Det er derfor ønskeligt, at I vil nævne Spar Nord Fonden i forbindelse med projektets kommunikation, pressekontakt, på materialer og i forbindelse med åbninger og arrangementer. Brug også gerne tagget @sparnordfonden i kommunikation på sociale medier.
Bestil materialer - helt gratis
På Spar Nord Fondens digitale platform har jeres forening mulighed for at bestille eksempelvis skilte, rollups og andre materialer, som kan bruges til synliggørelse i foreningen eller ved et arrangement. Sørg for at bestille materialerne i god tid inden anvendelsesdatoen.
Materialerne er gratis, og det er nemt at bestille via din profil i ansøgningsportalen.
Upload til danmarkskortet
I Spar Nord Fonden ønsker vi at synliggøre støttede projekter, så vi kan bidrage til at inspirere og aktivere andre til udviklingen af flere gode og initiativrige projekter til glæde for fællesskabet.
Derfor samler vi alle projekter ét sted, så de kan give indblik i, hvor fællesskaber opstår og udvikles.
Se projekter, der er støttet af Spar Nord Fonden.
Upload jeres projekt, når det er afviklet, på Spar Nord Fondens danmarkskort.