Spar Nord Fonden: 6,6 millioner kroner til forskning i social ulighed

Den økonomiske ulighed i Danmark er steget siden finanskrisen, og samtidig befinder vi os blandt verdens rigeste lande. Forskning på området tager hovedsageligt udgangspunkt i lande med langt større ulighed end i Danmark, og derfor sætter Spar Nord Fonden nu fokus på at hente ny viden om social ulighed i dansk kontekst.

I Danmark står mere end 75.000 unge mellem 15 og 29 år uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og samtidig mangler samfundet arbejdskraft på mange forskellige områder:

- Vi lever i et af verdens rigeste lande, og samtidig må vi konstatere, at den sociale ulighed i Danmark stiger. I Spar Nord Fonden ser vi et behov for at blive klogere på, hvad udviklingen skyldes, så vores samfund i højere grad kan gribe om de mekanismer, der hjælper udviklingen på vej, siger Michael Slavensky Dahl, der er bestyrelsesformand i Spar Nord Fonden.

Tre forskningsprojekter på området er blevet udvalgt og støttes med i alt 6,6 millioner kroner som en del af Spar Nord Fondens ph.d.- og postdoc-program.

Fokus på unge

Hvordan undgår vi, at unge ender som ledige? Hvilken rolle spiller virksomhederne i forhold til at få de unge ind på arbejdsmarkedet, og hvilken betydning har det for samfundet at få unge i uddannelse? Sådan lyder et udsnit af fokusområderne i de tre forskningsprojekter, som Spar Nord Fonden med sit forskningsprogram for 2022 har valgt at støtte.

Barrierer for unges tilvalg af ungdomsuddannelse

Når unge er uden for arbejdsmarkedet, er det omkostningstungt for både den enkelte og for samfundet. Forskning viser, at det er muligt, men også dyrt, at få unge ud af ledighed - så hvorfor ikke helt undgå, at unge overhovedet ender som ledige?

Peter R. Damgaard fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet vil i sit postdoc-projekt fokusere på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og i den forbindelse undersøge betydningen af nye optagelseskrav. Desuden vil han undersøge, om det med relevante løsninger er muligt at ændre på det, som opfattes som omkostninger og gevinster forbundet med at tage en ungdomsuddannelse – alt sammen med fokus på, at flere unge skal tage en ungdomsuddannelse fremfor at gå ledige.

Reformer og institutionelle rammers betydning for unges ledighed

Stigende ulighed hos unge og konsekvenserne heraf er en fremtrædende problemstilling blandt beslutningstagere i samfundet. Men hvordan påvirker reformer, institutionelle rammer og virksomheders adfærd egentlig den gruppe af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse? Marius Opstrup Morthorst fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet vil i sit postdoc-projekt belyse, hvilke tiltag der kan hjælpe med at få unge i uddannelse, betydningen af at få unge i uddannelse, og hvilken rolle virksomhederne spiller i forhold til at få de unge ind på arbejdsmarkedet.

Lærlingepladsers betydning for unges beskæftigelse

Størstedelen af de personer, som ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, har tidligere været elever på erhvervsuddannelser og er droppet ud. En afgørende hindring for eleverne er, at for få virksomheder er villige til at tilbyde dem lærlingepladser. Jesper Eriksen på Økonomisk Institut på Københavns Universitet undersøger i sit postdoc-projekt effekterne af de økonomiske incitamenter og kontrakttyper i forhold til, hvor mange – især udsatte – lærlinge, virksomheder træner. Projektet vil således bidrage med ny viden og til mulig understøttelse af udviklingen af fremtidig uddannelsespolitik med det formål at reducere antallet af personer, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Spar Nord Fonden har hvert år siden 2018 udbudt stipendier til forskere på danske universiteter som en del af sit ph.d.- og postdoc-program.