Dansk Danseteater indtager Moesgaard Museums park
I samarbejde med Moesgaard Museum og Bora Bora indtager Dansk Danseteater Moesgaard Museums smukke park med Aarhus Summer Dance, som er dans i verdensklasse under åben himmel.

Dansk Danseteaters festival er tilbage med samtidsdans i verdensklasse, når Aarhus Summer Dance indtager de naturskønne omgivelser ved Moesgaard Museum den 17.-18. august. Nyd en eftermiddag på Moesgaards græsbelagte tagterrasse og plæne, som danner rammen om den årlige gratis begivenhed. En tilbagevendende begivenhed, der som noget nyt kombinerer flere forskellige danseforestillinger og aktiviteter.
I år omdanner vi Aarhus Summer Dance til en livlig dansebegivenhed, hvor publikum kan opleve dans på forskellige måder og i forskellige formater.
Hun fortsætter:
- Dansk Danseteater (DDT) har engageret sig med forskellige lokale samarbejdspartnere, der har 'bevægelse' som deres kerne. Dette nye festivalformat forbinder sig mere med nutiden og omfavner vores ansvar som institution til at engagere os med vores publikum i hele landet.
To gratis open air-danseforestillinger
Hovedværket på festivalen BLOODY MOON er Marina Mascarells første verdenspremiere til Dansk Danseteater. Mascarell har kreeret værker for nogle af de allerstørste dansekompagnier i verden heriblandt Nederlands Dans Theater (NDT). BLOODY MOON er inspireret af Georges Batailles værk ”Eroticism” og bliver en fabelagtig fejring af erotikkens tre former: kroppens erotik, hjertets erotik og den hellige erotik med nykomponeret musik af Yamila Rios og i kostumer af Nina Botkay. Derudover kan du også opleve brasilianske koreograf Renan Martin, udforske temaer om mennesker, steder, kroppe og fællesskaber i en stedsspecifik duet, påvirket af hans personlige oplevelser som queer person af farve i Europa.
- Det er med stor glæde, at Moesgaard igen byder velkommen til Aarhus Summer Dance og Dansk Danseteater. Dans som udtryksform er virkelig noget, der bryder med tid og sted. Nogle af de første afbildninger af mennesker er netop tolket som dansende mennesker for op til 10.000 år siden. Gennem rituelle danse har man igennem tiderne knyttet stærke fællesskaber og plejet kontakten til guderne. Noget man kan blive meget klogere på i museets kommende særudstilling ”Moder Jord", fortæller publikumschef på Moesgaard Museum, Henrik Hatt.

Danseworkshops for børn, unge og voksne
Lørdag eftermiddag er der mulighed for at deltage i en gratis Lindyhopworkshop under åben himmel for unge og voksne fra 16:45-18:00. Søndag formiddag 10:30-11:15 byder på en bevægelsesworkshop for børn og deres forældre. Gennem bevægelseslege, kreative opgaver og samarbejde giver vores workshops et sjovt og aktivt indblik i dansens verden. Her kan børnene få mulighed for at udtrykke sig på nye måder i samspil med legende voksne. Gennem arbejdet med dansen og kroppen oplever børnene at arbejde sammen som et hold, koordinere bevægelser og lytte, respektere og værdsætte hinanden.
Det er ikke vigtigt, hvem der kommer først eller hvem, der strækker benet flottest – det er nærvær og fællesskab, der er i fokus. Du kan deltage uanset, om du har meget eller ingen erfaring med dans og bevægelse.
De smukke omgivelser ved Moesgaard Museum er et perfekt sted at vise dans, og vi glæder os til sammen med Dansk Danseteater og museet at bringe Aarhus Summer Dance tilbage.
Hun fortsætter:
- Aarhusianerne får Dansk Danseteater at se i en forrygende forestilling, som inspirerer os alle til at turde være os selv. Og så er det ganske gratis og med mulighed for picnic imens. For Bora Bora er det en del af vores arbejde med at bringe dansen ud til et nyt og større publikum.



Credits og informationer
Bloody Moon
INSTRUKTØR: Marina Mascarell
KOREOGRAFI: Marina Mascarell i samarbejdet med Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Lúa Mayenco Cardenal, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts
DANSERE: Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts
SCENOGRAFI: I samarbejde med kompagniets dansere
KOSTUMER: Nina Botkay
MUSIK: Yamila Rios
PRØVELEDER: Patricia Pawlik
When We Break
KOREOGRAFI: Renan Martins
DANSERE: Victor Pérez Armero & Lola Potiro
Fakta
SPILLESTED: Moesgaard museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg.
SPILLETIDER: 17.-18. august 2024, kl. 12:00 og 15:00.
VARIGHED: Bloody Moon varer 1 time og When We Break varer 30 min.
Fotos
Raphael F. Solholm og Jubal Battisti.