10 til Forskel

Spar Nord Fonden støtter hvert år hundredvis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Og som noget helt nyt, kan I også vinde 5.000 kroner. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for marts slutter om

4 dage31. marts 2025 kl. 10:00 AM


Stem på din favorit

225

stemmer

Ellemarkskolen

Sviptur til London
Vi er en fattig klasse på Ellemarkskolen, som synes at vores undervisning i engelsk kunne blive meget sjovere, hvis vi så alting i virkeligheden. Vores lærer synes det kunne være en rigtig god idé at øve lidt engelsk med en indfødt, og lære deres kultur lidt bedre at kende. Så stem på os!!

110

stemmer

Midtjysk Dance Academy

Midtjysk Dance Academy - Folmer & Victoria
De 13-årige Folmer og Victoria skal til september 2025 deltage ved VM i Standarddans i Polen. Inden da, skal de på træningslejr i Italien, og pengene, hvis de vinder, vil gå til disse to ture. Midtjysk Dance Academy er en forening, hvor vi ønsker at give vores medlemmer de bedste forudsætninger, for at udvikle deres kompetencer. Folmer og Victoria har danset sammen i ca. et år, og med 12-15 ugentlige træningstimer er de nu så langt at de kan deltage ved store internationale turneringer

326

stemmer

Ungdomsskibet Vestboen

Ungdomsskibet Vestbeon
Vi er et martimit ungdomsfællesskab!

378

stemmer

Bjergmarkskolen

Lejrtur til Berlin
Vi er en helt almindelig 8. årgang på en helt almindelig folkeskole, som har opbygget et ualmindeligt godt fællesskab i forsøget på at samle penge sammen til en lejrtur til Berlin. Projekt Berlin har været i gang i et år. Både forældre og elever har oplevet, hvor langt man kan nå, når man står sammen. Nu mangler vi det sidste for at kunne komme i mål - og vi håber at `10 til forskel` kan gøre den sidste forskel. Fællesskab#nye horisonter#Berlin

196

stemmer

FC Horsens

FC Horsens U12 drenge til Holland Cup
U12 drengene fra FC Horsens vil blive fantastisk glade for din stemme, da den vil støtte deres deltagelse i Holland Cup i påsken. De glæder sig meget til at skulle afsted sammen og spille mod hold fra andre lande.

2004

stemmer

Herskind Skole og Børnehus

Vi ønsker en ny legepads
Mellemtrinnet på Herskind Skole og Børnehus har i flere år ønsket sig en ny legeplads. Der har desværre ikke være økonomi, til at imødekomme dette ønske. Fællesbestyrelsen, med hjælp fra eleverne fra 5. klasse, vil gerne understøtte skolen, for at realisere elevernes ønske om en ny legeplads. Hvis I også synes at eleverne skal have en ny legeplads, så stem på os!

1581

stemmer

DGI Midtjyllands rephold

MidtRep til Island
Hej, vi er et udtaget gymnastikhold på 60 gymnaster af både drenge og piger, der hver tirsdag træner i Viborg. De kommende måneder tager vi rundt og laver opvisning i Danmark, og til sommer rejser vi en tur til Island, hvor vi skal sprede gymnastikglæden med opvisninger og workshops for børn og unge. Udgiften er stor, så derfor har vi brug for alt den støtte, vi kan få. Derfor håber vi, I vil stemme på os!

7

stemmer

Uhre GIF

Fodboldtur til Holland
U15 pigerne fra Uhre og Brande samler ind til en fodboldturnering i Holland i pinsen 2025. Vi er en flok friske fodboldpiger der har brug for netop din stemme, så vi kan få en fantastisk fodboldoplevelse sammen.

2

stemmer

Attentus

Risskov Gymnasiums skoleblad - Attentus
Stem på vores video og støt vores skoleblad! Vores blad er en vigtig platform, der skaber fællesskab og giver os mulighed for at dele deres historier og ideer. Vi har brug for pengene til at kunne udgive og trykke næste udgave, så vi fortsat kan inspirere, informere og samles omkring det, der betyder noget for os. #vækfraskærmen #sammenhold

7

stemmer

KFUM-Spejderne Slettefolket Otterup

Spejderrejse til Island, London og Kent
Spejderarbejde er meget mere end bare snobrød og følge gamle damer over vejen! Hos Slettefolket Otterup har fællesskabet allerhøjeste prioritet, og vi elsker at udfordre os selv og drage på eventyr i verden. Det giver os en unik mulighed for at lære mere om andre kulturer og møde andre unge og opbygge venskaber på tværs af landegrænser. Til sommer skal vi på en 3 ugers rejse med vores venskabsgruppe fra Denver, så stem på os, og hjælp os med at få vores drøm til at gå i opfyldelse.

2

stemmer

Sønderris sportsklub

Udlandstur til Belgien
Jeg har trænet mine fodbold-drenge i 8 år, og de betyder alt for mig. Deres sammenhold og holdånd er noget helt særligt, og nu drømmer vi om at tage på en uforglemmelig fodboldtur til Belgien. Turen vil styrke vores fællesskab og give drengene en oplevelse, de kan tage med sig resten af livet. Vi håber på jeres støtte til at gøre denne drøm til virkelighed og give dem chancen for at vokse både på og uden for banen.


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 kroner.

Nyt koncept: 5 for Fællesskabet

5 for Fællesskabet er endnu en mulighed for at vinde penge til foreningen. Fremover vil der være to vindere af månedens konkurrence. Det projekt, der indsamler flest stemmer, vinder 10.000 kroner, og det projekt, der ender på femtepladsen, når konkurrencen er slut, vinder 5.000 kroner. Hvis man vinder 5.000 kroner, får man lov til at fortsætte jagten på førstepladsen i næste måned igen.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Spar Nord Fonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel