10 til Forskel

Spar Nord Fonden støtter hvert år hundredevis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for september slutter om

22 dage30. september 2024 kl. 10:00 AM


Stem på din favorit

274

stemmer

Global Youth Uganda

Global Youth Uganda
Vi ønsker at gøre vores drømmerejse til virkelighed

367

stemmer

Århus Friskole

Århus friskoles Cuba-tur
Vi går i 8. klasse på Århus friskole og vi skal til Cuba! Vi har brugt et år på at samle penge sammen og nu mangler vi bare det sidste. Vi skal ud og spille og lære en masse musik, dans og kultur og møde en masse mennesker. Vi glæder os rigtig meget!!

457

stemmer

DGI Sydøstjylland, Gymnastik

DGI Sydøstjyllands Rephold til Australien
Vi er DGI Sydøstjyllands Rephold - og vi er 50 gymnaster og instruktører. Til oktober rejser vi til Australien for at udbrede kendskabet til dansk opvisningsgymnastik og foreningstradition gennem workshops og opvisninger. Turen bliver fyldt med spændende oplevelser, som vi kan tage med os videre både personligt og gymnastisk. Rejsen er selvbetalt, og vi vil derfor sætte stor pris på din stemme. På forhånd tusind tak!

6

stemmer

Nørregaardens Venner

Vær med til at skabe gode oplevelser for børn med særlige behov/handicaps
55 børn med særlige behov/handicaps på Nordstjernen skal have et godt liv med gode oplevelser. Et dagsbesøg på Nørregaarden hvor de kan være helt tæt på dyrene. Fælles træk er at de har svært ved at fokusere, skrive, læse og tale, ligesom de har mentale og motoriske udfordringer. De har kærligheden til musik og dyr til fælles, for selv om de ikke kan skrive osv., så kan de synge og danse med til musik, klappe og tale med dyr. Så hjælp os med at lave en dejlig dag for disse helt særlige børn.

10

stemmer

Børnehaven Mariekjær, Afd. Brændkjærgård

Vi ønsker os en rutsjebane
Vi er 4 børnehavegrupper og 1 vuggestue, som virkelig ønsker noget sjov og ballade med rutsjebane og klatrestativ til vores legeplads. En stemme på os er en stemme til uendelige timers leg og sjov.


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 kroner.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Spar Nord Fonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel