10 til Forskel

Spar Nord Fonden støtter hvert år hundredvis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Og som noget helt nyt, kan I også vinde 5.000 kroner. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for februar slutter om

23 dage28. februar 2025 kl. 11:00 AM


Stem på din favorit

107

stemmer

KFUM-Spejderne Slettefolket Otterup

Spejderrejse til Island, London og Kent
Spejderarbejde er meget mere end bare snobrød og følge gamle damer over vejen! Hos Slettefolket Otterup har fællesskabet allerhøjeste prioritet, og vi elsker at udfordre os selv og drage på eventyr i verden. Det giver os en unik mulighed for at lære mere om andre kulturer og møde andre unge og opbygge venskaber på tværs af landegrænser. Til sommer skal vi på en 3 ugers rejse med vores venskabsgruppe fra Denver, så stem på os, og hjælp os med at få vores drøm til at gå i opfyldelse.

0

stemmer

Sønderris sportsklub

Udlandstur til Belgien
Jeg har trænet mine fodbold-drenge i 8 år, og de betyder alt for mig. Deres sammenhold og holdånd er noget helt særligt, og nu drømmer vi om at tage på en uforglemmelig fodboldtur til Belgien. Turen vil styrke vores fællesskab og give drengene en oplevelse, de kan tage med sig resten af livet. Vi håber på jeres støtte til at gøre denne drøm til virkelighed og give dem chancen for at vokse både på og uden for banen.

114

stemmer

Super 3 (v. Rugby Club Odense)

Rugbypiger til turnering i udlandet
Vi er Super 3; et projekt for unge piger (U16-18)i dansk rugby. I Danmark har vi ikke mulighed for kun at træne med piger i vores klubber eller at spille mod andre pigehold, derfor mødes vi på tværs af klubber ca en gang om måneden for at træne, spille og hygge sammen.  Derudover er det vores mål at spille 4 turneringer i udlandet om året, for fortsat at udvikle vores spil og få oplevelser for livet.  Så hjælp os med din stemme, da vi ønsker os tilskud til vores ture:) Tak

0

stemmer

Efterskolen Alterna

Rejse til Afrika
Vi arbejder for en bedre fremtid, hvor alle føler sig hørt, set og værdsat. Vær med til at forme en rejse, der bringer os tættere sammen, og lad os tage de næste skridt mod en mere inkluderende og stærk fællesskab.

67

stemmer

Copenhagen cheerleaders

CC Unity til USA
Cheerleading er mere end akrobatik – det handler om fællesskab og viljestyrke. Vores hold, Unity fra Copenhagen Cheerleaders, er Danmarks mestre og inviteret til Klub-VM i Orlando. Det er en ære, men deltagelsen kræver store ressourcer. For at alle kan deltage søger vi støtte til at dække udgifter. Med jeres hjælp kan vi gøre drømmen til virkelighed og repræsentere Danmark på den store scene.


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 kroner.

Nyt koncept: 5 for Fællesskabet

5 for Fællesskabet er endnu en mulighed for at vinde penge til foreningen. Fremover vil der være to vindere af månedens konkurrence. Det projekt, der indsamler flest stemmer, vinder 10.000 kroner, og det projekt, der ender på femtepladsen, når konkurrencen er slut, vinder 5.000 kroner. Hvis man vinder 5.000 kroner, får man lov til at fortsætte jagten på førstepladsen i næste måned igen.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Spar Nord Fonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel