Den Internationale Højskole



Sport, motion og socialt samvær kan forene mennesker på tværs af kulturer, sprog og nationaliteter og bringe folk sammen og opbygge venskaber. Ved at skabe fysiske rammer for at skolens elever og de lokale borgere kan deltage i fælles sports og motions aktiviteter, vil projektet bidrage til et større lokalt fællesskab. Den multifunktionelle sportsbane, som vil blive etableret i skolens have, omgivet af skolens eksisterende smukke gamle træer og buske, vil danne rammen om årlige sportsarrangementer afholdt af skolen. Her vil lokale skoler og foreninger drevet af frivillighed få mulighed for at deltage i sportsturneringer, hvor det sociale fællesskab og kulturmødet vil være i fokus. Vi ønsker med projektet at etablere et fysisk samlingspunkt med boldbaner, mål, udstyr og tilskuerpladser, hvor folk kan mødes og engagere sig i fælles sportslige aktiviteter. En sådan multifunktionel sportsbane, vil skabe synlighed i lokalsamfundet og vil danne en fysisk ramme, hvor skolens elever og lokale borgere kan mødes og føle sig som en del af noget større. Med projektet ønsker vi at åbne skolen op mod lokalsamfundet og invitere især lokale unge til at mødes med skolens elever fra hele verden og opbygge sociale relationer. Dette vil udover at opbygge lokale fællesskaber og venskaber også være med til at skabe en følelse af enhed og identitet på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Ved at anvende Den Internationale Højskoles naturgrund som en sportslig ramme for elever fra hele verden og lokale borgere i Helsingør, vil projektet skabe rammen om glæde, sport og motion for tusindvis af mennesker. Dette nyskabende initiativ bygger bro mellem det globale liv på højskolen og det lokale liv omkring højskolen ved at invitere lokale borgere ind i højskolens internationale sportslige og sociale fællesskaber og facilitere socialt og sportsligt samvær. Den Internationale højskole Den Internationale Højskole arbejder

Fakta

Projektnavn
Fællesskab og Kulturmøder
Projektejer
Den Internationale Højskole
Støttet med
14.000 kr.
Projektperiode
2024