KundeCo.Sparnordfonden.Core.Models.DocumentTypes.Image?.Name
Ny koncert og fest for anbragte børn og unge ser dagens lys
Nyhed 19. april 2022

Koncerterne er en hjertesag for Jette Hill Ludvigsen, der selv er biologisk mor til 5 og plejemor til 4 børn & unge. Hun ved, at anbragte børn oftere oplever at være mere alene og ensomme end andre børn. Det ønsker hun at ændre med Cool Days koncerterne.

 

”Musik kan noget særligt. Den giver en følelse af fællesskab og sammenhold, og det har de mange anbragte børn og unge i dén grad brug for. Anbragte børn har sjældent mulighed for at komme til en koncert, da det det vejer tungt i budgettet på institutionerne og i plejefamilierne. Så jeg er dybt taknemlig for at Spar Nord Fonden, CoolUnite og de mange frivillige hjælper mig med at gøre en forskel med mine koncertdage. Jeg er sikker på, at det vil give børnene en skøn oplevelse og styrke deres tro på dem selv”, siger Jette Hill Ludvigsen.

 

Koncerterne kommer til at foregå i hende og hendes mands have i Vanløse, da hun gerne vil have at børnene og de unge oplever det som et nært og trygt miljø. Hun har holdt mange koncerter i haven, hvor der er plads til cirka 250 børn og unge.

To fonde støtter op

Jettes mangeårige drøm om at lave havekoncerter for anbragte børn og unge kom i stand med hjælp fra Malene Brandt, konservativt byrådsmedlem i Gentofte. Malene Brandt, der både sidder i Spar Nord Bankråd og i CoolUnite Fondens bestyrelse kunne straks se muligheden for, at Jettes drøm kunne blive til virkelighed igennem støtte og hjælp fra de to fonde. Jette og Malenes mål er, at gøre Jette ́s koncerter til tilbagevendende og landsdækkende begivenheder, og med donationerne tager koncerterne i Vanløse nu form.

 

”I Spar Nord Fonden støtter vi fællesskaber der mærkes, og det må siges at være tilfældet med Cool Days, der kan give børnene et pusterum, uforglemmelige oplevelser og i det hele taget være med til at sikre trivsel. Vi er stolte over at bidrage til, at sårbare børn og unge også bliver set og får mulighed for at indgå i et fællesskab og føle sig som en del af noget betydende,” fortæller Bo Uggerhøj, Fondsdirektør for Spar Nord Fonden.

 

”I CoolUnite Fonden vil vi rigtigt gerne være med til at give anbragte børn og unge en berigende dag med kulturelle input. De anbragte børn har brug for en pause fra deres ofte udfordrende hverdag. En dag der er deres egen, som er fyldt med glæde, nærvær og samvær. Det at kunne komme til koncert med en eller flere af de unges store stjerner, håber vi, vil være en minderig oplevelse, der kan skabe nye bånd og sociale relationer for dem”, siger formand i CoolUnite Fonden, Jacob Risgaard.

Børnehjælpsdagen glæder sig

Det er Børnehjælpsdagen, der hvert år har kontakt med over 9.000 anbragte børn og unge, som står for invitationerne til koncerterne. Her glæder projekt- og arrangementschef Ida Jacobsen sig over, de muligheder, som koncerterne kan give de anbragte børn og unge.

 

”Vi kender rigtigt mange børn og unge, som kun meget sjældent får mulighed for at få kulturelle oplevelser, og vi ved fra forskningen, at gode, nære relationer har stor indflydelse på børnenes voksenliv. Derfor er det vigtigt at skabe grobund for, at disse relationer kan udvikle sig positivt. Det kan Jettes gode koncert oplevelser være med til”, siger hun.

 

 

Der er kun adgang til koncerterne for inviterede anbragte børn og unge, der får mulighed for at komme helt tæt på deres store idoler med hygge, snak, leg - og få autografer og billeder sammen med dem.

 

Lørdag er for børn & unge i alder 10 - 18 år; Optrædende; Artigeardit, Icekid, Jimilian & Toko

Søndag er for børn og unge i alder 2 - 10 år; Optrædende; Dissing, Dissing & Las med "Mormor`s gebis".


Seneste nyheder